Print

Egerup Strand

Written by Martin Eggert.

Luftfoto af Egerup
Luftfoto af Egerup
Gennem mange år har denne kyststrækning fisket specielt godt om foråret, men kan sagtens have nogle exceptionelle efterår.  M

an ankommer til stranden ved at køre ad Egerupvej. Efter 1,5 km. drejer man til højre i T-kryds og følger vejen omkring den lille skovløberbolig, ud til p-pladsen. 200 m. fra p-pladsen, i sydlig retning, begynder et smalt sten/tang bælte ca. 30 m. ude. Affisk gerne dette bælte inden man kommer til pynten, hvor det egentlige fiskeri starter.

 

Strækningen fra pynten og ca. 600 m. ned mod fyret er klart det bedste stræk. Der kan wades på sandrevlen for at affiske ud over leopardbunden samt et enkelt lille muslingebælte. Fiskene går til tider tæt inde under land, så overvej at vade ud inden du starter.

Til tider kan der løbe en god strøm, hvor fiskeriet kan være helt i særklasse. Har personligt oplevet et fiskeri hvor 5 havørreder lod sig figthe på blot 15-20 minutter samt flere tilbud. Strækningen fiskes bedst i en østlig vindretning, men er den svag kan en SV eller NV vind sagtens gøre fiskeriet muligt. Egerup Strand, er foruden havørredfiskeriet, ligeledes kendt som en rigtig god hornfiskeplads, så overvej havørredfiskeriet når disse har indtruffet sig på vores kyster, da menneskemængden til tider kan være enorm.

Begivenheder

#Kunena img { max-width: 640px !important; }