Print

Fede Rejeøjne!

Written by Jan Johansen on .

rejeoejne
rejeoejne
Har du lavet rejeøjne på den traditionelle måde med brændt monofil og epoxy, så ved du også over meget du skal være opmærksom på at limen løber.

Og du skal hele tiden dreje øjnene så de får den rigtige facon. Det er slut nu! Loon Outdoors, som laver mange herlige ting til lystfiskeren, og fluefiskeren især, laver også et fantastisk produkt som hedder Hard Head. Det er lak, som både kan bruges til fluens hoved, rygskjold på rejefluer, men så sandelig også til rejeøjne. Og især til rejeøjne er Hard Head fantastisk, og det har aldrig været nemmere at lave flotte rejeøjne. Og at Hard Head kan fåes i flere forskellige farver, gør kun udfordringen sjovere.

Fremgangsmåden er som følger:

  • -klip ca 5 cm 0.40 hvid nylonline
  • -brænd en klump i den ene ende
  • -dyp klumpen i Hard Head
  • -sæt øjet til tørre

Efter ca. 10 minutter er øjet klar til at binde på fluen. Det tager kun kort tid at lave en flok øjne, så der er til et par rejefluer. Hard Head løber ikke, og du skal ikke være opmærksom på at dreje øjnene hele tiden. Hard Head er færdigblandet, og lige til at dyppe i. Ikke mere mixe to komponenter epoxy.

Ønskes et større "øje", kan du dyppe to gange i Hard Head. Prøv også at dyp i sort Hard Head, lad tørre og dyp så i klar Hard Head, og du får et klart øje med sort pupil. Ganske som vi kender fra epoxy-tiden. Eller måske klar Hard Head med perlemor, mulighederne er mange og sjove.

Billedet herunder viser:

  • stump nylon
  • brændt klump
  • dyppet øje
  • færdig på flue
  • Hard Head

God dyppelyst

Jan Johansen

rejeoejne

rejeoejne

 

 

 

Begivenheder

#Kunena img { max-width: 640px !important; }