Hej Mik
Det vil være nemmere, at besvare dit spørgsmål, hvis man står med dit grej i hånden og kan prøve forskellige muligheder. Jeg kan komme med nogle forslag, som du kan prøve, men først et par kommentarer.
Selv fisker jeg aldrig med skydehoveder(SH) længere end 9-9,5m, ofte kortere og bruger altid monofil skydeline(SL), den ovale type, f. eks. Flatbeam. Mit monofile forfang laver jeg selv af 3 dele, 0,55-0,38 - 0,30/ 0,28, som spids. Hvis du forestiller dig hele forfangets længde som 6/6, er den tykke del 3/6, mellemstykket 2/6 og spidsen 1/6. Er forfanget f. eks. 4,5m, bliver spidsen 0,75m, mellemstykket 1,50m og det tykke stykke 2,25m. Ca. mål, det er jo ikke raketvidenskab.
Den tykke del på dit forfang er for tynd efter min mening, men det er ikke alene årsagen til dit problem.
Hvis SH + forfang lander i en bunke, bremser jeg SL lige før kastet slutter. Enten ved at dyppe stangspidsen ned i vandet eller ved at bremse SL med hånden.
Du skal bremse farten på SL, så overlinen i U-et, som SH danner gennem luften i kastet, er højere end underlinens fart, når kastet er ved at slutte. Så vil SH + forfang rulle strakt ud over vandet.
Håber du kan bruge, det jeg skriver. Har du spørgsmål, skriver du bare.
Mvh.
Eigil