Print

Beiarelven 2010

Written by Thomas Pipper on .

Den Grønne Elv

Den Grønne Elv
Efter godt 8 måneders venten, forestod lakseturen 2010 endelig. Gennem nogle kanaler her på sitet, skulle et nyt sted afprøves, vi skulle til Beiarelven. En kold turkis/mintgrønfarvet elv.

Alle 5 deltagere var spændte og forventningsfulde. Turen forløb rigtigt godt med en del fine fisk på land. Pga det kolde vand, var det ikke sommerfiskeri som vi var vant til i Gaula, man skulle virkelig ned på bunden og hente dem. Elven var utrolig smuk og faciliteterne på de enkelte dagskort stykker var ganske fortrinlige med exceptionelle shelters, adgang til brænde, økser, grillriste, toiletskure etc.

Allerede i lufthavnen kunne man mærke forventningen og på samme tid den afslappede følelse af skulle holde ferie på en måde, som ikke mange af vores hustruer forstår. Alt imens at Holland var i gang med at sende Brasilien ud af VM, fik Henrik Lykke set at klokken var mange….rigtig mange. Vi måtte spurte ud til gaten, hvor de allerede ”næsten var i gang med at få vores bagage ud af flyet igen. Ikke nogen særligt god start, men det tydeligt ophidsede personale lod os komme med flyet, men det var s…. tæt på. Med lettere røde ører fandt vi vores pladser bagerst i flyet.

I Oslo stødte sidste mand til gruppen. Henrik Györkös havde taget flyet fra aalborg og ikke længe efter sad vi i flyet på vej mod Bodø. Turen gik fint og en lille time før midnat ankom vi dertil. Hurtigt fik vi fat i vores lejebil, som var booket gennem RentaWreck. I midnatssolen klare stråler ankom vi først på natten efter at have set ræve, elge samt en meget smuk natur.
Vi havde indlogeret os på Beiarn Gjestegaard, hvor Børt Erik, havde givet os en god lejlighed samt sørget for at planlægge vores tur på de forskellige dagskortstykker der var på elven. Vi var interesseret i at prøve flere stykker, så vi havde noget at vælge ud fra senere på ugen.

Efter godt 5 timers søvn, stod Enøe og hoppede som en fjeder. Nu skulle vi fiske. Morgenbad, morgen mad, desificering og i tøjet gik meget hurtigt og straks var vi på vej mod elven. Vi skulle fiske de 2 første dage på Storjord, som Børt Erik havde kortrettighederne over. Et meget langt stræk på ca 3,5-4 km, med i alt 15 dagskort. (Jeg skal lige sige at vi på intet tidspunkt stødte på et fuldt booket vald, hvor vi gik og var der næsten udsolgt, føltes det overhovedet ikke ”crowdet”.)
Enøe, Lykke og Henrik startede lige nedenfor shelteren. Allan og jeg gik længere opstrøms med Børt Erik.
Det havde småregnet fra morgen stunden men nu var solen brudt igennem, hvilket gjorde de enormt emsige myg særdeles irriterende. Sidst på formiddagen vendte vi tilbage til de andre, hvor vi kunne konstatere at Torben Enøe havde kroget en grilse på 3 kg helt inde under egen bred lige udenfor hytten.
God start for ham og holdet. Trods god indsats de næste 4 timer, lykkedes det ikke at få flere fisk i tale.

Der blev holdt en god kaffepause og omkring kl 17, gik Henrik og jeg ned til broen for at tage et stræk der. De andre blev ved hytten. Ikke langt efter at have passeret broen flekser Henriks stang. En tung fisk har hugget under egen bred og er nu på vej over i den dybe rende. En god fight hvor vi først efter små 5 min ser fisken størrelse. 3. gang fisken kommer ind får jeg et solidt tag om haleroden. En helt nyopstegen laks og friske havlus med enormt lange haler. Laksen blev senere vejet til 10 kg. Sikken dag. Allerede 2 laks, det tydede godt. Trods nogle flere timers fiskeri blev det ikke til flere fisk, men til gengæld en god portion hygge omkring bålet.

Søndag morgen…….Torben sov længe. Vi fik en omgang morgenmad samt noget kaffe og var først ved elven kl. 9. Vejret var overskyet og ca en 15 graders varme. Igen i dag var vi på Storjord, hvor vi straks gik i gang med både at fiske og få gang i bålet. Efter et par timers fiskeri trak Henrik en ilter lille grilse op i vandkanten, der dog hurtigt fik sin frihed igen. Denne formiddag havde vi set et par smålaks springe, men ellers var det ikke det som vi så ret mange af på turen. Til trods for at vi gav den ordentlig skalle, var der ikke kontakt til nogen fisk. Om kl 18 kom Lykke og jeg tilbage, efter at have fisket omkring ”brostykket”. De andre sad afslappede på den lille bænk nede ved elven og smågrinede. Det viste sig at Allan, hvis aktivitetsniveau ikke altid er det højeste man har set, var gået ud lige neden for hytten (efter at have taget en god lur oppe i shelteren) og kroget en fisk på 6,8 kg. Fisken var stærk og gjorde sit til at stikke af, men Allan fightede den godt og med hjælp fra Enøe og Henrik kom den også på land. Igen en fin fisk i god kondition og med friske lus. 2 fisk igen den dag, det var godt gået.

Om mandagen var vi på Navjord, som lå et godt stykke nedstrøms Storjord. Vi kom ned til et par rigtigt dejlige shelters med et godt vue ned over elven. Elven var på de første 300 m opstrøms, rigtigt svær at fiske på. Man fiskede fra små græsstier med udhængende træer/buske og trådte du lidt forkert, røg du i elven på den dybe side. 100 m nedstrøms shelteren, drejede elven 90 grader mod højre, hvorefter man kunne gå på den lave side. Vi fiskede rigtigt mange timer den dag men den eneste fisk vi så, var en grilse der blev taget på modsatte side.

Tirsdag morgen startede knap så godt. Morgenmaden vi fik serveret var varme toast med skinke og ost og vi måtte selv lave kaffen, da servitricen ikke kunne finde ud af det. Det tog vi dog ikke så tungt, for selv om maden ikke var speciel god, så fik vi da en god kop kaffe. Børt Erik kom omkring kl 07:30 for at guide os mod et stykke der hed Haugmo som lå langt oppe i systemet. Ankommet til pladsen, mødte vi en finne. Han havde været der i 5 dage og skulle være der yderligere 1½ uge. Indtil videre havde han taget en fisk på 6-7 kg. På stykket lå en kæmpe shelter, som kunne huse ca 15 mand. Vi fiskede på en strækning, hvor fiskene ville gå blot 6-7 m. ude. Elven var smal og havde derfor en vældig fart på. Nogle timers fiskeri og intet var hændt. Der kom 3 danskere ned til elven for at se på valdet. De skulle være der i 8 dage og skulle også fiske på diverse dagskort stykker. Dem mødte vi senere på turen.
Allan var gået i slumremode. Bedst som han havde ligget og knurret i en lille time, rejste han sig resolut op, hvorefter han mumlede at man lige så godt kunne tage sig en time på den anden side.
Efter mange timers fiskeri, begyndte trætheden at melde sig og langsomt faldt troen på at der kunne være fisk her. Men Henrik ville det anderledes. Lige der hvor strømrenden gik, hugger en laks og stangen flexer. En god fisk og så i den stærke strøm gør at fisken er meget svær at få kontrol over, men langsomt får han mere og mere line ind på hjulet. Fisken stikker af et par gange mere, men til sidst får vi et godt greb om halen på fisken. En stor laks, i samme kaliber som den store han tog på Storjord, får et par billeder med sin overmand. Den er ikke lige så lang som den første han tog, men er enormt bred over ryggen. I bedste Rex Hunt stil, får den et kys og derefter sin frihed igen. Flot fisk. Trods flere timers fiskeri, hverken så eller mærkede vi noget.

Onsdag morgen, startede lige som de andre morgener. Vi fik dog blot god morgenmad denne dag og kaffen havde servitricen lavet ordentlig, så der var en smag i den. Vi skulle til Nes i dag. Et rigtigt godt fluestræk, med masser af store sten og vekslende bund. Stykket er 4,7 km langt og der sælges 23 dagskort. Der var dog kun 3 andre da vi der og vi fiskede fra Roberthøla og frem mod grænsen til Os. Et stræk på ca 2 km, hvor man troede på fisk i hvert kast. På et af de utallige stræk nedover, stødte vi på 2 andre danskere, som netop var kommet fra DK og stødt til de danskere vi mødte på Haugmo.

Senere kom de andre danskere, blot for at kigge på strækket da de havde købt kort til dagen efter og de ville blot se hvordan stykket så ud. Sidst på eftermiddagen kom der en lokal og henne på hjørnet kroger han en stor flot laks, som vi senere hørte at have vejet kanp 10 kg. Trods ihærdighed fra os, kom der ikke nogle fisk på land denne dag og så trak VM semifinalen en hel del i os, hvor det ganske fortjent endte med en sejr til Spanien.

Torsdag morgen. Kl 6 stod vi ved vandet. Det var en kølig men flot morgenstund ved Storjord. Vi gav den max gas hele dagen, men vi fik intet. Den ældste af de andre danskere dukkede op hos os og ville fiske oppe under broen, han skulle dog blot hjem og hente nogle ting i hytten. I sin iver fik han dog taget Allans briller med, og da han igen kom, havde han glemt dem hjemme i hytten. Han ville dog komme med dem senere. Allan tog det med ophøjet sindsro og tog sig en lur?.

Han kom senere tilbage men med de forkerte briller. Efterhånden havde vi fisket i mange dage og i rigtigt mange timer, så ømheden og trætheden var til stede hos alle. Hele tiden fik vi at vide, fra de lokale, hvor vanskeligt fiskeriet var for årstiden. Vi må dog indrømme at vi var svært tilfredse, selvom 2 mand stadig ikke havde fået fisk, men 5 fisk var på land, så for holdet var det jo godt.

Fredag var vi igen ved Nes. Vi fiskede hele formiddagen men fiskene udeblev. Vandet var de sidste par dage faldet ca 25 cm, så der måtte være gang i fiskene. At vandet var faldet gjorde bestemt ikke fiskeriet på Nes ringere, flere sten var kommet til syne, samtidig med at man bedre kunne færdes langs bredden nede omkring Roberthøla og 300 m nedstrøms. Midt på eftermiddagen havde jeg taget et langt stræk og på strækket hvor elven deler sig om den lille ø midt ude i elven, tages fluen prompte i strømskellet. Kroppen sitrer og adrenalinen pumper rundt. Nu ventede jeg kun på at fisken ville stryge direkte over på modsatte side, ruske helt vildt med hovedet og springe fri af vandet for derefter at svømme i rasende fart opstrøms……alt dette udeblev. Hurtigt kunne jeg fornemme at fisken havde en overkommelig størrelse og derfor nåede den ikkelangt væk. På den smalle bred, kunne jeg lande en grilse på 2 kg. Ikke nogen stor fisk men turen var reddet og vi havde til en omgang grillet laks til aftensmad. Efter aftensmad fortsatte vi fiskeriet. Vi startede alle opstrøms ”basecamp” og på vores vej nedover stryget ved den føromtalte ø, møder jeg en svensker. Han var på vej tomhændet op til lejren. Mens vi taler og stadig affisker stryget, mærker jeg et ”puf” til fluen. Kunne det være fisk eller?? Jeg lægger et par kast mere ud, men intet sker.

1 min. Senere får Henrik fast fisk. En fin fisk har, at dømme ud for hans flexende stang, hugget på hans flue og i et flot akrobatisk spring viser den sig. De andre 3 er hurtig ovre og filme seancen og bagved dem står en måbende svensker, der ikke havde de store forhåbninger om fisk denne aften (han skulle dog ½ time senere få en flot fisk på lidt under 7 kg lige nedenfor ”basecamp”). Fisken fighter godt i den stærke strøm, men må overgive sig. Fisken vejede 3,8 kg.

Det var tydeligt at det fik os alle til at tro endnu mere på flere fisk denne aften, hvor der tydeligvis var et ryk fisk på vej op i elven. Lige som de foregående laks, havde denne også helt friske havlus på sig med lange haler. Selvom vi kæmpede bravt og længe kunne vi ved midnatstid konstatere at vi ikke havde haft kontakt med nogen laks. Til gengæld, kunne Allan konstatere at de ”stjålne” solbriller lå i hans egen vadejakke, så hvis du Johnny fra Aalborg læser dette skriv, så får du her en undskyldning for at vi troede du havde fået taget Allans solbriller.

Lørdag morgen oprandt. Det var den sidste dag i Beiarelven. Vi var slidte og mærket af 7 dages fiskeri, hvor vi havde været ved elven mellem 14 og 18 timer hver dag. Der var blevet travet rigtigt mange kilometer og kastet endnu flere kast. Denne sidste dag, var valget faldet på Os. Stykket lå overfor Storjord og grænsende op til Strand. Valdet er på 2,9 km langt. Vi starter lidt nedstrøms Førshøla og fisker hvor store sten fordelt på hele elvens bredde gør fiskeriet både vanskeligt og spændende, et slags stryg hvor vandet har meget fart på. Efter ”stryget” går det over i et fantastisk stræk med enkelte store sten og dybe huller. Vi havde godt lagt mærke til en stor sten som vandet lige akkurat dækkede og hvor der samtidig var kilet en mindre gren på tværs, men på en af de utallige ture nedover, var vandet steget ca 5-10 cm og derfor dækket både sten og gren, fik Henrik fat i denne gren.

Han prøvede at få fluen fri med et par kraftige ryk, hvilket blot bevirkede at hans sprang i flere stykker. Nu var han nødsaget til at bruge sin enhåndsstang resten af dagen….godt at der var på den sidste dag. Vejret, på denne sidste dag, var træls. Småregn det meste af dagen med enkelte voldsomme regnskyl med tilhørende torden, gjorde at vi til tider krøb i skjul i shelterne eller gapahuken som de kalder dem i Norge.Vi var trætte og brugte og mon ikke et bad ville gøre underværker og da vi ikke kunne få fiskene til at tale, blev vi enige om at broncekampen i VM var meget mere interessant.

Dette var den sidste dag ved Beiarelven og status blev 7 laks i alt fordelt på 5 mand, men Henrik Györkös som den store helt med i alt 4 fisk. Egentlig godt gået og nu ved vi lidt mere om elven til næste år, som allerede er ved at blive arrangeret. Henrik Lykke var den eneste som ikke havde heldet med sig, men han har lovet at revancere sig til næste år.

Diverse info og nyttige telefonnumre om elven:

Hjemmeside: www.beiarelva.com
Beiarn Gjestegaard:
Email: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Børt Erik mobil: +47 9184 3384
RentaWreck, Bodø: www.rent-a-wreck.no

Begivenheder

#Kunena img { max-width: 640px !important; }