Udskriv

Lakselv 2008

Skrevet af Thomas Pipper d. .

Lækker pool
Lækker pool
Tiden var endelig kommet. Uge 31 var oprindet. Nu kunne lakseturen starte. 

Til min, og min kones, store glæde kunne JEG netop tage afsted (hun gad ikke høre mere om laks med den dertil hørende feber). Afsted mod det nordligste Norge, hvor min gode fiskekammerat Henrik og Jeg skulle fiske efter laksen i en hel uge. Meeeen.....alting gik ikke som forventet...

Alting var booket hjemmefra. Overnatning, bil, fisketegn, dagskort etc. Nu var det blot om at komme til mere temperede forhold. (i DK var der hedebølge på dette tidspunkt.)......og det skal jeg så love for at vi gjorde. Efter at have mellemlandet i Oslo og Tromsø nåede vi det sidste stykke frem til Lakselv (med en DASH 8!!!!) og ankom til 9 graders celsius!! En temperaturforskel på godt 22 grader kunne i den grad mærkes. Stikkelsbærbenene blev hurtigt pakket ind. Vi mødtes med biludlejeren der kunne fortælle at den bil vi havde reserveret var gået i stykker men at han kom med en anden tilsvarende......vi var sådan set ligeglade blot at den kunne fragte os til elven.
 
Efter at have fået fat i bilen, fortsatte vi turen ind til tanken i Lakselv og fik der desinficeret vores grej. Allerede der gik det galt. Jeg havde glemt at mine fiskesokker samt mine termosokker lå nede i mine vadestøvler hvilket resulterede i at de jo selvfølgelig blev gennemblødte da den unge dame "vaskede" mine støvler i baljen. Pyt...... men samtidig fandt Henrik ud af at hans shampoo havde åbnet sig under transporten........så der var en himmelsk duft af æbler, men samtidig lå der godt 400 ml shampoo, og endda godt fordelt, i hele Henriks rygsæk.
 
På trods af dette, fandt vi hurtigt vandrerhjemmet, fik vores nøgler og afsted gik turen mod elven. Iver var stor for at se elven og vi ville gerne se hvor vi kunne starte næste morgen. Vi havde købt 6 dagskort til zone 3. Zonen er ca. 5-5,5 km lang og vi havde via kortet udset os nogle steder hvor vi kunne tænke os at starte. Vi var nede på flere pladser og vendte hjem til vandrerhjemmet ud på natten.
 
Efter et totalt kikset morgenkomplet.....købt på vandrerhjemmet, drog vi mod elven. Vejret lå på ca. 15 grader og var helt ideelt. Vi havde udset et sted i toppen af zonen, hvor et langt stræk med store sten, gik over i en stor fos efterfulgt af en kæmpe pool. Henrik der også fisker med spin, havde 3 dage at fiske med dette i, inden vi nåede 1. aug. og kun flue måtte benyttes og derfor måtte den store pool prøves. Jeg startede selv ovenfor den store pool. Et par timer senere mødtes vi igen. Henrik havde haft kontakt med en fisk men ikke noget seriøst. Vi flyttede længere nedstrøms tilen plads, hvor vi mødte 2 finner der netop var ved at bryde op. Disse 2 finner skulle senere vise sig at de sidste mennesker vi så i 4 dage ved elven!!!
 
Vi fiskede hele dagen, hvor vi begge havde kontakt med fisk, men hen under aftenen, hvor vi fiskede en god strømrende af, får Henrik et ordentlig riv i stangen. YES....fast fisk. En stor fisk der stod midt ude i strømrenden og "stanger" vildt med hovedet.......for blot 10 sek. senere at "spytte" blinket ud igen.......ærgerligt. Det havde været helt perfekt at fange og genudsætte en laks på førstedagen.
 
Næste morgen stod vi på skrænten, der lå hævet en ca. 8 m. over den store pool. En stor og aflang ø, gjorde at vandet både kom fra venstre og højre. Ved at krydse den venstre forløb, kunne man komme ud på øen og affiske poolen. Henrik havde sin enhåndsstang med over og gav sig til at affiske nogle af strømrenderne. Henrik ligger kastene ud og affisker minutiøst venstre side af poolen. Da han stripper fluen ind hugger en grilse hårdt på hans flue......fast fisk og ikke længe efter kan han kane den op på den lille ø af sten for enden af den store pool. Ferien er allerede en succes og den lille grilse ender som et velfortjent aftensmåltid.
 
Først på eftermiddagen er jeg selv henne og affiske strækket, hvor henrik mistede den store laks aftenen før. I det første træk jeg tager, kroger jeg en laks lige i strømkanten......alt var lige efter bogen. Den skulle hugge der hvor den gjorde......alligevel er "chokket" overrumplende når laksen tager ens flue. Fisken ryger ud af vandet og er til dato den største laks jeg har haft på krogen. Anslået til +10 kg, får jeg fisken ud af hovedstrømmen og ind i "dødvandet". Her forsvinder lidt af kræfterne på den.....troede jeg.....får i et kæmpe spring flår den line af mit hjul og få sekunder senere står den ude i strømmen igen. Igen lægger jeg pres på fisken og langsomt følger den med ind. Under fighten får jeg ringet til Henrik med meldingen;"STOR FISK, skynd dig". Lidt trækkeri langs elven begynder, først op og så nedad. Jeg forsøger hele tiden at få fisken til at bruge kræfter ved at lægge maksimalt pres den. Har på dette tidspunkt fået den ind blot 5-6 m. fra land. Om den er ved at sande legens alvor vides ikke. Men laksen tager et langt udløb i retning modsatte bred......og lige netop der knækker forfanget........den slappe line følger blot med strømmen nedad. Man står og gennemgår forløbet af de sidste 5 min. som aldrig nogen sinde kommer til at glemme.....hamrende ærgerligt, men det er jo netop det der driver værket........oplevelsen af en stor fisk der hugger og så fighten........selvfølgelig ville jeg gerne have haft foreviget fisken med kamera og samt nogle tænder der fyldte halvdelen af billedet....men sådan skulle det ikke være.
 
Senere er vi på et andet stræk og netop da fluen svinger ud af hovedstrømmen hugger en fisk......tilslag og fast fisk. YES......men fisken er ikke så stor eller.....joh....en af elvens utallige stallinger har taget min ½-tomme rørflue......lettere skuffelse da håbet om en laks er større....men en stalling er ikke at kimse af. Afkroges og får en fotosession under vandet mens den samler kræfter på 30 cm. vand, for 10 min. senere at forsvinde i en vending. Sidst på eftermiddagen, kom der et omslag i vejret og i løbet af de næste timer faldt temperaturen fra en ca. 15 grader til under 10!! Det begyndte at småregne.

Næste morgen så ligeledes ud. Regnen var blot tiltaget og temperaturen lå ikke over 10 grader. Midt på formiddagen affisker vi strækket hvor jeg tog stallingen og minsandten om det ikke lykkes at kroge en smålaks. En hurtig fight, lidt billeder og ud med laksen igen. Henne ved "campen" stod en stor laks. Vi fik videofilmet den inden vi begyndte at kaste til den. Den fik små fluer, store fluer, bomberfluer etc. den var totalt ligeglad, så istedet for at forsøge mere på den kunne man jo ligeså godt nyde synet af den. Vi var helt nede i bunden af zone 3, hvor et lækkert fluestræk var at finde. Vejret hele dagen var køligt og om end muligt fik den lige et par grader nedad igen hen under aftenen.
 
Igen en kold morgenstund med under 10 graders varme. Ydermere havde det sat ind med en frisk vind, der gjorde forholdene endnu vanskeligere. Vi ville prøve den anden side af elven, hvilket gjorde at vi måtte køre om til bunden af zone 3, for så at gå godt 3-4 km opstrøms. Da vi skal forcere et mindre vandløb, mister Henrik fodfæste ved den høje bred, hvorved han ruller med hovedet nedad først. Hurtigere end en ninja er han dog på benene igen, så kun en sporadisk mængde vand trænger indenbords.......til stor morskab for begge. Oppe i toppen af stykket afrigger jeg min enhånds og putter den i rygsækken, fisker da nedstrøms med 2-håndsstangen. Længere nede da jeg går på land, ser jeg til min skræk at min top på enhåndsstangen er væk.....ledte forgæves men pist væk.......nogle grene må have fået fat i den og trukket den op......bittert. Midt på eftermiddagen blæste det yderligere op og umuliggjorde praktisk taget fiskeriet, så en hurtig handletur i det lokale indkøbscenter samt et par kopper kaffe gjorde godt. Hen under aften var vi igen på plads ved elven og ved den store pool hvor Henrik tog grilsen forleden, mister han 2 indenfor ½ time.
 
Igen en morgen fyldt med regn, blæst og max 8 grader gjorde at man gav et lille suk inden man startede fiskeriet. Igen var vi kørt over på den anden side og gået opstrøms. Ca. 300 m. nedenfor den store pool kroger Henrik en smålaks lidt før middag. En herlig fight hvor henrik ender med at vinde. Et par fotos og ud med fisken igen. Midt på eftermiddagen, sad vi og fortærede vores middagsmad ved den grænsen mellem zone 2 og 3. Det er en kæmpe pool som adskiller disse zoner og fra vores spot kunne vi se flere pæne laks stå på modsatte bred. Vi fulgte en nordmand der affiskede stryget umiddelbart bag poolen. Og minsandten om han ikke kroger en laks......fighter den i små 10 min men mister den da den tager et udløb ud i poolen. Facinerende at se hvor meget linepres der egentlig er. Hans line gik i en vinkel på 90 grader ca. 25 m. ude......så der er ikke noget at sige til at mange fisk tabes hvor vandpresset er stort. Henunder aften og efter vi har fisket hele dagen, ser vi 2 ægtepar der skal ned og spise/fiske. Mens mænderne tænder op går den ene kvinde ud blot 100 m. fra os fra modsatte bred. I første kast kroger hun en laks.....taber den desværre helt inde under land.
 
Vores sidste dag var oprindet. Vejret var stadig skidt.....koldt, blæst og regnvejr. Vi valgte at starte fiskeriet i den store pool. Henrik var gået over og affiske hjørnet af den store pool. Midt på formiddagen kroger han endnu en grilse på sine helt små fluer han stripper ind, ganske som man ville gøre på kysten herhjemme. Den store laks stod på 3. døgn henne i svinget, men havde nu fået følgeskab af 3 smålaks. Henrik forsøgte at kaste til disse, men efter 30 min tager de plads længere ude i elven og vender ikke tilbage.
 
I Lakselv lufthavn møder vi Morten Valeur, der har været på en 48 timers fisketur i Stabburselven med nogle norske fiskekammerater. De havde taget pænt med fisk og kun på flydeline, da det er en af disse regler der gælder netop for denne elv. Fiskeriet i Lakselv er et besøg værd. Desværre/heldigvis er denne elv stadig overset af mange laksefiskere og derfor er der heller ikke mange "udlændinge". Omvendt skal man derfor selv skabe sine erfaringer om elven. Vi gjorde det fatale at bruge et par dage et sted hvor tiden helt klart skulle være brugt på nogle af de stræk, hvor vi bla begge mistede store fisk. Endvidere var det en streg i regningen at vejromslaget skulle stoppe fiskeriet/fangsterne. Vi prøvede de sidste 3 dage at holde gejsten oppe, men man må sande at regn, blæst samt megen "powerwalking" trætter enormt. Det var jo ikke ligefrem stier de havde flest af langs elven....specielt på modsatte side....hvorfor man måtte kæmpe sig igennem vildnisset.

Men nu ved vi noget mere om Lakselv og dens luner. Vi ses forhåbentlig en anden gang.


 

Begivenheder

#Kunena img { max-width: 640px !important; }