Udskriv

Den lille strandnisse...

Skrevet af Jan Johansen d. .

Nisse1
Nisse1
... og havet... For mange mange år siden, før du og jeg var født. Før tidernes morgen og før tidernes begyndelse, boede ved stranden en nisse.

En lille nisse som var i sin ungdoms vår. En nisse som skulle lære om verden, livet og  om fremtiden. En nisse som skulle lære om strandens liv, skabninger og herligheder.

Nissens navn var Gyfli.

Gyfli var en nisse som nisser er flest. De driller, de flytter ting og de ynder at udsætte menneskene for alskens narrestreger. Men Gyfli var alligevel en nisse som skildte sig ud fra de fleste af datidens nisser. Han var, trods sine indlærte narrestreger, en nisse som også interesserede sig for naturens individer. Han legede med krabberne, han vendte søstjernerne om på ryggen for at drille dem, og han vendte sneglene så de stakkels små dyr måtte kravle tilbage hvor de kom fra, i den tro at de var på vej frem.

Og de mange mennesker langs stranden som gik tur med hund, familie eller sig selv, blev til stadighed udsat for drillerier. Sten blev flyttet, trapper til p-pladsen hvor deres biler holdt, blev flyttet, eller trin blev fjernet. For menneskene skulle ikke kunne finde disse steder igen, uden at tænke sig godt om. Men Gyfli var alligevel ikke en nisse som andre nisser. Han ville mere, han ville videre, han ville udvikle sin evne til at narre. Men hele tiden med et ønske om at ingen skulle komme til skade. De skulle bare drilles. Mennesker, dyr, skabninger, alle ville han narre med sine fantastiske indfald, som kun gav latterkrampe hos de som blev udsat herfor. Eller frustration for de, som ikke kunne se komikken i hans påfund. Til stor forundring, forbavselse og bekymring hos hans forældre. Især hans gamle far, Grumnipuf. For han var af den opfattelse at især mennesker skulle fordrives med skræk, så nisserne kunne have deres julekomsammen i fred.

En aften da familien sad samlet omkring kaminen, spurgte Gyfli: "Far, hvis nisserne skal have deres julekomsammen i fred, hvor skal menneskene så være? De er jo også ved stranden." Grumnipuf brummede, pustede sort røg ud af sin gamle merskumspibe. Røgen dannede en tæt sky sky formet som en ulv på jagt. Han kiggede ned på Gyfli og sagde dundrende: "Gyfli, hvis nisserne ikke har deres julekomsammen, er det ude med nisserne. Mennesker fordriver nisserne, og det vil vi nisser ikke være med til. Vi må stå fast, min lille Gyfli. Ellers er det ude med os alle sammen." Gyfli, som altid havde set op til sin far, var tynget af ordene, og samtidig bekymret for nissernes fremtid. Og for menneskenes. Trist gik han op i sin seng, som denne dag var forkælet med frisk halm. Det var trods alt hans fødselsdag. Men han ænsede det ikke.

Hele natten igennem tænkte Gyfli på sin fars ord, og på hvad han selv kunne gøre. For en skønne dag, omend han ikke ønskede det, skulle han overtage nisse-embedet og være fornisse for Foreningen Vestlige Strandnisser. I daglig tale ville det nok være FVS, men det er en helt anden historie. Da dagen gryede, og den første hane skrålede, var Gyfli allerede oppe. Inden den første morgendis var lettet, sad han på stranden, spejdede ud over vandet, i dyb tanke om hvordan han kunne forene nisser og mennesker, og stadig være på god fod med både disse mennesker, og samtidig med vandets skabninger.

Og netop denne morgen viste den sig. En fisk som ingen i nisseverdenen havde set magen til. En fisk, som tog pusten fra Gyfli der rejste sig, og med store øjne spejdede måbent ud over den spejlblanke overflade på vandet, higende efter vejret og mærkede den knugende følelse af kvælende fornemmelse i halsen. "Hvad var dog det for en havets skabning?" spurgte Gyfli sig selv. Straks efter kom skabningen til syne igen. Henover den mørke havbund viste den sig et par gange i gigantiske spring. Den viste ryg, hale, dybe furer i den blanke overflade, men med en hengiven interesse i at komme nærmere, trods frygten for sit eget liv. Gyfli sænkede sine hænder, som han havde holdt for sig ansigt i frygt, og alligevel med interesse. Han kiggede ned i vandet foran sig, og i det samme blev den blanke overflade brudt af et enormt fiskehoved, som kiggede Gyfli direkte i øjnene, og uden at veksle ord, fortalte fisken at den kommer med fred, og med et ønske om en forhandling. Det viste sig at fisken var en havørred, som havde levet på denne plads i mange mange år, og før Gyfli var født.

Havørreden, hvis navn var Havstrøm, sagde til Gyfli: "Hvis jeg nu lokker menneskerne til vandet, så lover jeg dig at du kan drille dem lige så meget som du har fantasi til. Hvis du så til gengæld lover at de ikke fanger mig, så har vi en aftale for resten af vores liv, og for vores efterkommere". Gyfli tænkte hurtigt, og sagde til Havstrøm: "Det er en aftale. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at menneskene ikke finder eller fanger dig, og du må lege kispus med dem lige så meget som du vil".

Havstrøm slog et slag med halen, vendte om og svømmede mod de mørke områder i havet i sin fortsatte jagt, og Gyfli sprang ned fra stenene, løb hjem til sin hule i skoven, snittede en drillepind, og lagde en plan for sin egen, nissernes, fiskenes, strandens og menneskenes fremtid.

Og det var sådan det var. Det var sådan det gik for sig, i den tid før tidernes morgen at Gyfli og Havstrøm lagde fælder for menneskerne, som senere blev lystfiskere.

Så går du langs stranden og spejder ud over havet, i søgen efter en havørred som du har hørt så mange historier om, som viste sig ud for de store sten på stranden, men ikke kan finde hverken fisk eller sten, ja så kan du være helt sikker på at det er Havstrøm og Gyfli som spiller dig et puds. Og har du knuder på din line, eller din krog er knækket fordi du tror du har ramt en sten, ja så er det Gyfli som har været der med sin drillepind. Og fanger du en havørred som har et helt specielt blik i øjnene som rører dig dybt i dit hjerte, og du samtidig mærker at du bliver holdt øje med, så kan du være helt sikker på at den fisk du har fanget er Havstrøms efterkommer, og det er Gyfli som holder øje med at du tager vare om liv, skabning, hav og strand.

Havstrøm, ja han er derude ved de store sten, som ligger udfor trappen ved det røde hus syd for revet. Men måske Gyfli har flyttet trappen, eller måske stenene, for på kysten kan ingen finde rundt, når man først er på jagt efter en havørred.

Skrevet af: Jan Johansen


Skrevet: 2 år 11 måneder siden af Martin Eggert #6945
Martin Eggert's profilbillede
Ahhh - så er det Jul igen :-)
Skrevet: 2 år 11 måneder siden af Torben Meldgaard #6946
Torben Meldgaard's profilbillede
Synes nu den Gyfli er lidt for aktiv til tider. Men dejligt at hilse på den igen :-)

Sendt fra min GT-I9295 med Tapatalk
Skrevet: 2 år 11 måneder siden af Jan Johansen #6948
Jan Johansen's profilbillede
Dér var han jo igen, den ballade-mager :laugh:

Begivenheder

#Kunena img { max-width: 640px !important; }